Michael Kattrup Lassen

Jeg er født i en lille by på landet på Vestsjælland – Vollerup. Jeg var efternøleren i en familie på fem. Hele min opvækst boede jeg derude med min mor, far, storesøster og storebror. Der var langt til alting, men tilgengæld havde jeg masser af spillerum til at svine mig til med alle maskinerne på landet.



De første mange år af min opvækst havde jeg selvfølgelig en drøm om at blive landmand. Den ændrede sig brat, da jeg en dag fik øje på et jagerfly der susede henover himlen. Det blev min nye drøm jeg ville gå efter. Den holdt stik indtil 2.g på Slagelse gymnasium. Jeg blev tilmeldt et staticline kursus i Aversi faldskærmsklub som tog mig med storm. Jeg havde altid været aktiv sportslig og gennem tiden prøvet mange forskellige sportsgrene. Field hockey var den der havde vundet min interesse indtil kurset i Aversi. Gennem kurset fik jeg smagt på at lege i himlen og det skulle klart opleves igen. Jeg gik i gang med AFF-uddannelse, en fritfaldsuddannelse, som jeg efter lidt tid gennemførte. Det gik op for mig at jeg fik tilfredsstillet min flyvelyst ved at flyve med min egen krop.



Jeg drømte ikke længere om at blive jagerpilot. Forsvaret var dog stadig den arbejdsgiver jeg ønskede. Jeg ønskede ikke et kedeligt kontorjob men et job der kunne give mig oplevelser, afveksling i hverdagen og være fysisk krævende. Min bror havde været i hæren mange år og været både i Kosovo og Irak så jeg vidste en karriere i Hæren ville være mig.



Inden gymnasiet var færdigt, havde jeg søgt ind i hæren og stod til at starte nogle måneder efter huen ville være på hovedet. Månederne efter gymnasiet brugte jeg på at være omsorgsmedhjælper for handicappede. Et anderledes job som var meget sjovt at prøve, men som ikke ændrede drømmen.

Drømmen var stadig en officerskarriere i Hæren. November 2006 startede jeg som konstabelelev på Antvorskov kaserne.

Jeg kunne godt have valgt den hurtige vej igennem systemet og have stået som løjtnant i dag, men jeg ville have erfaringen med mig. Hvordan skulle jeg ellers kunne lede andre folk. Jeg vidste jo ikke engang hvordan jeg ville reagere på kamp. Ville jeg gå i panik eller ville mit hoved være skarpt og klart? Jeg valgte derfor at tage en udsendelse til Afghanistan februar 2008 på hold 5 som konstabel. Det hold I kan læse om i min bog. Siden min hjemkomst er det stadig officer jeg stræber efter. Jeg er optaget på sergentskolen og det er næste sti jeg skal følge. Hvad der sker derefter ved jeg ikke. Enten bliver det endnu en udsendelse, eller også går jeg videre til officersskolen kort efter. Det må tiden vise.



Lige nu, ultimo 2009, bor jeg sammen med min kæreste i Slagelse som jeg har været sammen med lige siden min hjemkomst. Jeg springer stadig faldskærm i primært Aversi faldskærmsklub sammen med min bror og søster. Mht forfatterkarrieren ved jeg ikke om jeg kommer til at udgive flere bøger. Jeg er 21 år gammel og har et langt liv foran mig. Hvis jeg en dag står med noget på hjertet kan det være det ender ud på en masse sider som mine oplevelser i Afghanistan gjorde.

Blå bog om Michael Kattrup Lassen
skrevet af 3. Gruppe, 3. Deling Fenris:

Grad: KS
Navn: Michael Kattrup Lassen
Øgenavn: Barn, Møgbarn, Skodbarn, Lassie, Lillebror, Prettyboy.
Motto: "Hvorfor er I sådan????"
Adresse: Slagelse.
Email: lillebror@skydiverfam.dk



Barn er en person, som godt kan li’ at se godt ud. Det er stensikkert, at man altid kan finde ham foran et spejl, hvor han tjekker sit metrosexsuelle look, eller diverse bumser ud.

I starten af missionen gik han stærk ind for, at hans LMG skulle med hver gang, vi skulle gå tur i Green Zone, men desværre måtte han sande, at han ikke var mand nok til at klare opgaven. Men til hans forsvar må man sige, at selv Hemann har måtte indrømme, at det er BØZ tungt.

Da vi havde pressen på besøg, gemte vi ham væk. Det må jo ikke komme frem, at Forsvaret i deres jagt på personel, rekrutterer børnesoldater.